Ups!

En uventet fejl opstod. Forsøg igen senere.

Bekræfte

Er du sikker på du vil slette?
OBS! På grund af hensyn til miljøet vil alle ordre under kr. 200 blive pålagt et ekstra fragtgebyr på kr. 75,- med mindre du handler via en indkøbskontrakt, som har fragtfri levering. Vi anbefaler at du gemmer din bestilling til senere. Går du til kassen pålægges ekstra fragt. Tak fordi du hjælper os med at opretholde en miljøvenlig profil!

Tryk NEJ for at fortsætte med at handle eller gemme din bestilling til senere for at undgå fragtgebyr. Tryk JA for at gå til kassen. Fragtgebyr tillægges.

De 7 læringssituationer

Fra kollektiv til individuel læring...

Skolen er et disskusionsemne, som de fleste af os har en mening om.
Og det er ingen hemmelighed, at skolen lige nu gennemgår en af sine største omstillinger nogensinde. Den bevæger sig fra kollektiv til individuel læring. Fra en tid hvor alle skulle lære på samme måde til en tid med fokus på den enkelte elev og dennes måde at lære på.

Eleven har altid været i fokus, men nu er man for alvor klar til at gøre op med det traditionelle klasselokale og den traditionelle pædagogik. I dag er der mulighed for at tilbyde et fysisk klasseværelsesmiljø, som tilgodeser alle elevers forskellige måder at lære på. Både dem som ønsker at sidde i stilhed, og dem som der har behov for at være i bevægelse. Og alle derimellem.

 

De 7 læringssituationer

 

 

 

På baggrund af ovenstående udvikling har Lekolar udarbejdet et nyt koncept, som vi har valgt at kalde for De 7 læringssituationer.
Konceptet er udviklet ud fra teoretiske og praktiske studier af læringsmiljøer, læringsstile, læreplaner og neurovidenskab. Konceptet er baseret på syv forskellige læringssituationer.
Disse danner altid grundlaget for vores udvikling af nye læringsmiljøer.

 

 

FORTÆLLINGER I CENTRUM

Denne læringssituation er kendetegnet ved, at der er en som taler og flere, som skal være i stand til at høre, hvad der bliver sagt, og se hvad der bliver vist.
Vi står foran forskellige typer publikum, når vi taler. En person, en mindre gruppe eller mange mennesker. Nogle gange skal alle have mulighed for at tage noter og andre gange samles alle ved scenen bare for at lytte. I næste time skal alle måske sidde i en rundkreds eller skifte fra siddende til stående arbejdsstilling.

Se konkrete indretningstips, hvor fortællingerne er i centrum lige her: Tip 1, Tip 2.

 

 

 

SAMSPIL

Lærere og elever skal på en god måde mødes, reflektere, arbejde og diskutere i mange forskellige grupperinger.
De læringssituationer vi forbinder med samspil kan være for mindre eller større grupper. Nogle gange er man bare to personer, som har behov for lidt tid for sig selv. Med en lyddæmpende skærm kan man skærme en uforstyrret krog.

 

Se konkret indretningstip, hvor samspil er i fokus her.

 

 

UDFORSKNING

Det er ikke kun i teorien, man henter viden. Eleverne bør også teste og opleve det, som de lærer. Denne læringssituation har 'learning by doing' i fokus. Her får teorierne liv gennem udførelse af praktiske handlinger.
Projektbaserede miljøer skal ofte kunne rumme alt fra fag som billedkunst og fysik til sløjd og kemi. Det kræver miljøer, møbler og udstyr som opfylder alle behov og sikkerhedskrav.

Se konkrete indretningstips, hvor udforskning er i fokus lige her: Tip 1, Tip 2.

 

 



VIDENSRUMMET

Fokus på den enkelte elev og den hurtige udvikling af digitale medier har ført til, at elever mere end nogensinde før forventes at søge information og viden på egen hånd.

Den digitale revolution åbner op for uendelige muligheder, men øger også den enkeltes ansvar. Der skal være et uforstyrret og afskærmet område, hvor det er rart at sidde, med plads til en eller flere vidensjægere. Informationssøgningen bliver måske endda mere effektiv i en sækkestol med en tablet på skødet.

Se konkrete indretningstips, hvor vidensrummet er i fokus lige her.


 

STILLE REFLEKSION

Gennem stille refleksion kan oplevelser og hændelser blive til en ny erfaring og viden. Der er behov for et sted til refleksion og tid til at bearbejde det, man har erfaret og lært.

Der er sjældent plads til den stille refleksion. Det styrker indlæringen, at man har mulighed for at få ro til at tænke eller repetere. Nogle børn og unge har større behov for det end andre.
Høretelefoner er ofte deres eneste mulighed. Med lyddæmpende skærme, i et hjørne eller på et bord, kan du skabe små tilflugtssteder til en eller flere personer.

 

BEVÆGELSE

Elever som er fysisk aktive mellem lektionerne eller har hjernepauser i undervisningen kan bedre koncentrere sig. WHO anbefaler 3 timers fysisk aktivitet om dagen.
Denne læringssituation handler blandt andet om at forbedre koncentrationen gennem fysisk aktivitet. Både i frikvarterene og lektionerne. At afbryde undervisningen af og til for en hjernepause gør en stor forskel. Et par minutters koordinationslege eller andre bevægelseslege genstarter hjernen og øger dermed koncentrationen og indlæringen. Men det kræver miljøer, som hurtigt kan forandres og skabe gulvplads.

Se konkret indretningstip, hvor bevægelse er i fokus lige her.

 

REKREATION

For at bevare lysten til at lære, er der behov for et rum, hvor man kan lade batterierne op.
Når gangene fyldes med liv mellem lektionerne, skal der være plads til både dem, som vil sidde for sig selv med musik i ørerne og dem, som vil hyggesnakke.
Kantinen er også et af de rum, hvor man skal kunne slappe af uden krav til at præstere.

Se konkret indretningstip, hvor rekreation er i fokus lige her.

 

Indretningsforslag af klasselokale

Her kan du se et konkret indretningsforslag at et klasselokale. Og på denne måde se, hvordan klasseværelsets møbler kan få nye funktioner, der er tilpasset den ønskede læringssituation. Med disse møbler skabes der et rum i konstant forandring.