Ups!

En uventet fejl opstod. Forsøg igen senere.

Bekræfte

Er du sikker på du vil slette?
Er du sikker på du vil slette?
OBS! På grund af hensyn til miljøet vil alle ordre under kr. 200 blive pålagt et ekstra fragtgebyr på kr. 75,- med mindre du handler via en indkøbskontrakt, som har fragtfri levering. Vi anbefaler, at du gemmer din bestilling til senere. Går du til kassen pålægges ekstra fragt. Tak fordi du hjælper os med at opretholde en miljøvenlig profil!

Tryk NEJ for at fortsætte med at handle eller gemme din bestilling til senere for at undgå fragtgebyr. Tryk JA for at gå til kassen. Fragtgebyr tillægges.
Du gjorde en kopia av listan \"{0}\". Den heter \"{1}\".

Maglehøjskolen
- indretning af fællesarealer

Vi havde fået til opgave at indrette fællesarealerne for indskoling/SFO, mellemtrin og udskoling. Det gælder blandt andet kantinen, som fungerer som samlingssal til morgensang og frokost for 200 elever i to hold samt andre arrangementer i løbet af året.

Indretningsprincipper

Fællesarealerne skulle udstråle hygge, hjemlighed og tidløshed med et konservativt udtryk. Der skulle skabes zoner, hvor børnene kunne trives og arbejde i forskellige kontekster, samtidig med at møbleringen ikke skulle være for mobil og ustabil.

Rød tråd og bæredygtighed

En vigtig del af indretningen var at skabe en sammenhængende stil fra indskoling til udskoling, med fokus på holdbarhed og bæredygtighed i valg af materialer og møbler.

Leg og bevægelse

For at fremme fysisk aktivitet og socialt samvær blev det vigtigt at integrere leg og bevægelse i indretningen. Bordfodbold, bordtennis, bøger og brætspil blev en naturlig del af de fællesarealer, der skulle appellere til alle aldersgrupper.

Akustik og inspirerende forbilleder

Indretningen skulle også understøtte skolens værdier gennem akustikbilleder af kendte forbilleder og deres inspirerende udsagn, hvilket skulle bidrage til en reflekterende og lærerig atmosfære.

Frirum og klassiske værdier

Vi ønskede at skabe et frirum, hvor eleverne kunne være sig selv. Klassiske værdier som brætspil, bøger og dialog skulle have en central plads og bidrage til en god stemning og læring.

Styrkelse af fællesskab og mangfoldighed

Indretningen skulle styrke fællesskabet og mangfoldigheden i skolen. Fællesrummene skulle være et sted, hvor relationer kunne opbygges – relationer som elever og lærere kunne tage med ind i klasseværelset og undervisningen.

Kantinen

Kantinen skulle være fleksibel i opstillingen, så borde og stole nemt kunne flyttes og stables uden at fylde for meget. Møblerne skulle kunne gemmes væk bag en sofavæg, hvilket ville give plads til andre aktiviteter og arrangementer i løbet af året.

Fra gennemgangsarealer til levende læringsmiljøer

På Maglehøjskolen i Egedal Kommune har skoleleder Stefan Mørk Bendtsen i tæt samarbejde med Lekolar forvandlet skolens fællesområder – fra praktiske gangarealer til inspirerende læringsmiljøer med plads til både leg, ro og ansvarsfølelse.

Vores indretningsarkitekt Liselotte Larsen og projektchef Tina Reffstrup skabte i tæt dialog med skolen rum, hvor æstetik, akustik og funktionalitet går op i en højere enhed. Her er fokus på:

  • Leg og læring i indskolingen

  • “Helle”-zoner til fordybelse for de ældre elever

  • Støjdæmpende møbler og trygge fællesrum

  • Elevmedejerskab og ansvar for inventaret

Resultatet? Et markant løft af hele skolemiljøet – til stor glæde for både elever, personale og forældre.

 

Interview med skoleleder Stefan Mørk Bendtsen

På Maglehøjskolen i Egedal Kommune har skoleleder Stefan Mørk Bendtsen stået i spidsen for en gennemgribende forvandling af skolens fællesområder og gange i tæt samarbejde med Lekolar.

Visionen var klar fra begyndelsen: Eleverne skulle få lyst til at opholde sig uden for klasselokalerne – i rum, der inviterer til både leg, fordybelse og fællesskab i et støjdæmpet og indbydende miljø. Opgaven blev præsenteret for vores indretningsarkitekt Liselotte Larsen og projektchef Tina Reffstrup, som har projektstyret hele forløbet fra idé til færdig løsning – i tæt dialog med skolen hele vejen.

– For os handlede det om at skabe miljøer, hvor eleverne har lyst til at være. I indskolingen har vi haft fokus på at skabe plads til leg, mens vi for de ældre elever har ønsket at etablere små ‘helle’-steder – rum, hvor man kan trække sig tilbage alene eller i mindre grupper. Det er vigtigt, at eleverne føler sig afskærmede – uden at føle sig overvågede, fortæller skoleleder Stefan.

Æstetik og funktion har gået hånd i hånd i projektet. Det nye inventar skulle både være æstetisk tiltalende og robust nok til at modstå daglig brug på en skole med mange elever. Samtidig var det afgørende at skabe et mere støjsvagt miljø. – Vores gamle kantine var plaget af støj. Nu har vi møbler, der dæmper lyden og ikke larmer, når de bruges. Lekolar indretningsløsning med de nye stole er for eksempel næsten lydløse, når de trækkes ud og skubbes ind. Det har skabt en helt anden ro, selvom der stadig sidder op mod 200 elever ad gangen. Her er design, form og funktion virkelig gået op i en højere enhed, siger Stefan.

Den nye indretning er blevet taget imod med stor begejstring – ikke mindst af eleverne, som nu bruger fællesområderne aktivt. Skolens personale og ledelse har valgt at inddrage eleverne i ansvaret for de nye omgivelser, og det har skabt en stærk fællesskabsfølelse omkring at passe på inventaret og møblerne.

– Vi har givet eleverne medejerskab. De ved, at det her er en investering, og det giver en anden form for respekt. Vi har skabt et fantastisk miljø – og både børn, forældre og politikere er enige om, at det er en markant optimering og et virkelig flot resultat, udtaler Stefan.

– Nu drømmer vi om nye elevmøbler til alle klasselokalerne, slutter han.

I Lekolar er vi stolte af det endelige resultat. Det betyder meget for os, at både samarbejdet og projektforløbet har levet op til skolens forventninger. Og endnu mere glæder det os, at skolen i dag står med en færdig løsning, hvor de ikke kunne ønske sig noget anderledes – og hvor indretningen fuldt ud har indfriet deres vision.

Glemt password?

Vil du være kunde hos os?

Du skal have et kundenummer eller enten et EAN-nummer eller et CVR-nummer for at handle hos os.

Registrer mig

Nulstil password

Skriv din e-mailadresse for at få tilsendt et nyt password.