
Lekolar-puljen: Gør jeres udeområde til et aktivt læringsrum
Har I en idé til, hvordan jeres legeplads eller uderum kan styrke trivsel, bevægelse og læring? Med Lekolar-puljen kan I søge økonomisk støtte til at realisere jeres projekt og skabe inspirerende rammer for børn og unge.
Hvad kan I søge støtte til?
I kan søge om op til 500.000 kr. til udvikling af jeres uderum. Puljen er målrettet skoler, efterskoler og dagtilbud, der ønsker at skabe meningsfulde og engagerende udemiljøer med fokus på leg, bevægelse, fællesskab og læring.
Ansøgningsfrister
Der er to årlige ansøgningsfrister: 30. april og 30. oktober.
Sådan ansøger I
For at komme i betragtning til Lekolar-puljen skal I sende en ansøgning via mail til: lekolarpuljen@lekolar.dk
Ansøgningen skal indeholde:
- Fulde navn og adresse
- En beskrivelse af, hvad I ønsker at opnå med jeres udendørs aktivitetsrum
- Hvornår I forventer at gennemføre projektet
- Hvilke midler I har til rådighed på nuværende tidspunkt
Udvælgelse
Alle ansøgninger gennemgås i samarbejde med repræsentanter fra vores leverandører. Vi udvælger de projekter, der viser størst engagement og præsenterer en realistisk plan med fokus på design, innovation og pædagogisk værdi. Afgørelsen offentliggøres efter hver ansøgningsrunde.
Sparring på projektet
Har I spørgsmål til puljen eller ønsker sparring til jeres projektidé, er I velkomne til at kontakte projektdirektør på legepladser og uderum:
Lasse Lindegaard
Projektdirektør, legepladser
52 10 47 17
lasse.lindegaard@lekolar.dk
