Seriejul
Tipsnummer 1136
Sværhedsgrad: Meget let
Begynd med at male krukkerne brune, hvide eller røde. Lad tørre.
Nisse:
Lim to knapper sammen med en blomsterpind imellem.
Klip en hue af dekorationsfilt, pynt med hvid effektliner og lim træknapperne på.
Tegn øjne med en tusch og mal indeni. Nissetøjet laves af dekorationsfilt og pyntes med effektliner. Limes fast på blomsterpinden.
Lim nissen fast i bunden af krukken. Fyld krukken med vat.
Engel:
Klip en cirkel af spejlpap.
Lim to knapper sammen med en blomsterpind med spejlpappet imellem. Tegn øjne med en tusch og mal indeni. Engletøjet laves af dekorationsfilt som limes fast på blomsterpinden.
Klip vinger ud af sølv spejlpap og lim dem på englen.
Lim englen fast i bunden af krukken. Fyld krukken med vat.
Rensdyr:
Stik en ispind i styroporæg. Mal hoved og ispind brun.
Klip et horn ud af brunt pap.
Klip ører ud af brun filt.
Lim rensdyret fast i bunden af krukken. Fyld krukken med vat.
Det er nemt at bruge limpistol når du laver figurerne.
Dette sæt rækker til 20 børn