Spiseområder på skoler – en vigtig del af skolens læringsmiljø
Et spiseområde på en skole er langt mere end blot et sted at indtage mad. Det er et centralt samlingspunkt, der spiller en vigtig rolle for elevernes trivsel, sociale relationer og daglige rytme. I takt med at Børne- og Undervisningsministeriet har igangsat et landsdækkende forsøg med skolemad, bliver behovet for gennemtænkte og velfungerende spiseområder endnu vigtigere. Et godt måltid i trygge og inspirerende rammer kan styrke både sundhed og læring hos børn og unge.
Design, der understøtter måltidet og fællesskabet
Hos Lekolar skaber vi funktionelle og fleksible spiseområder, hvor både æstetik og funktionalitet er i fokus. Vi anvender ergonomiske møbler og slidstærke materialer, der tåler daglig brug og er nemme at rengøre – ideelt til skolens rytme. Vores løsninger indbyder til ro, fællesskab og gode madoplevelser – uanset om det er i en klassisk kantine, et mindre madpakkeområde eller en del af et skolekøkkenmiljø.
Et socialt rum med læringsværdi
I skolens spiseområder opstår naturlige muligheder for at styrke fællesskab, inklusion og sociale kompetencer. Her mødes elever på tværs af klassetrin, og venskaber vokser frem over en madpakke eller et fælles måltid. Det er også her, eleverne lærer om respekt, samtale, madkultur og bæredygtige vaner – alt sammen i tråd med skolens pædagogiske målsætninger.
En investering i trivsel og indlæring
Et velfungerende spisemiljø understøtter ikke kun de sociale relationer, men har også en positiv effekt på elevernes koncentration og energi resten af dagen. Når eleverne tilbydes et rart sted at spise, øges chancen for, at de også får spist – og dermed bedre kan deltage aktivt i undervisningen bagefter.
Vil I indrette eller forbedre jeres skole-spiseområde?
Kontakt os på info@lekolar.dk eller tlf. 70 20 60 80 for gratis og uforpligtende rådgivning fra en af vores arkitekter eller indretningskonsulenter.
Vi indretter også køkkener og spiseområder til personalet. Se eksempelvis vores faste inventar.