Det er ofte svært at se, hvilke produkter der har reduceret miljøpåvirkning, og derfor har vi valgt at benytte os af uafhængige tredjepartscertificeringer. Vores produkter er bl.a. mærket med følgende kendte miljømærker...
![]() |
SvanenSvanen viser, at et produkt er et godt valg for miljøet. Det grønne symbol findes inden for ca. 60 forskellige produktgrupper, hvor miljømærkning er påkrævet og gør gavn. I dag svanemærkes alt lige fra vaskepulver til møbler og hoteller. Svanen kontrollerer, at produkterne opfylder visse krav bl.a. ved hjælp af test fra uafhængige laboratorier, attester og kontrolbesøg. Alt forbrug påvirker miljøet, men der er produkter, som påvirker mindre end andre. Det er kun disse produkter, der kan svanemærkes. Du kan derfor som indkøber være med til at sikre et bedre miljø. |
|
|
Den Blå EngelDen Blå Engel er verdens ældste miljømærke og har eksisteret siden 1978. Mærket tildeles produkter og tjenester, som giver klare miljømæssige fordele i forhold til andre produkter og tjenester inden for samme område. Kriterierne omfatter bl.a. udledning, energiforbrug, støjniveau, levetid og sikkerhed for brugeren. |
|
|
Paper ProfilePaper Profile giver information om papirs miljøegenskaber: udledning til vand og luft, produktets bestanddele, energiforbrug og affaldshåndtering. De standardiserede miljødeklarationer er produktrelaterede og indeholder detaljeret og åben information og fakta om forskellige papirkvaliteter. Det er et frivilligt system, som er udviklet og bruges af de førende papirproducenter som f.eks. Arctic Paper, Holmen Paper, International Paper, Klippan, M-real, Myllykoski Corp., Norske Skog, Sappi, Stora Enso, UPM. |
|
|
FSCForest Stewardship Council®, FSC® er den internationale miljømærkning for skovprodukter, som viser, at træet kommer fra skovbrug drevet på en ansvarlig måde. Lekolar er FSC® sporbarhedscertificeret. Det betyder, at vores løbende arbejde med at sikre et bæredygtigt skovbrug fri for ulovlig fældning, årligt revideres og kontrolleres af en tredjepart. I vores tilfælde er det Bureau Veritas, som gennemfører tilsynet og validerer vores rutiner og styring. På den måde sikrer vi, at træråvaren i vores produkter stammer fra bæredygtigt og kontrolleret skovbrug. |
|
|
PEFCProgramme for the Endorsement of Forest Certification (PEFC) er et system til certificering af skovdrift og mærkning af træ- og papirprodukter. Målet er at fremme bæredygtig skovdrift med god balance mellem skovproduktion, miljøpleje og sociale interesser. |
![]() |
Oeko-TexOeko-Tex er en mærkning af tekstilprodukter, som viser, at de ikke indeholder stoffer, som er hud- og sundhedsfaglige. |
Det fremgår af vores hovedkataloger, hvilke produkter der er miljømærkede. Ved produkterne er der også oplysninger om, hvilke materialer produktet er fremstillet af.





