Vi oplever i øjeblikket, at vores hjemmeside kan køre lidt langsommere end normalt. Vi beklager de ulemper, dette måtte medføre. Hvis du har brug for hjælp, så tøv ikke med at kontakte vores kundeservice på info@lekolar.dk eller tlf. 70 20 60 80, hvis du har spørgsmål eller ønsker hjælp til at lægge en ordre. Tak for din tålmodighed!
Lekolar tog tidligt teten i sin branche, når det gælder etisk og miljømæssig bæredygtig produktion. De har blandt andet længe siddet som eksperter i den svenske Kemikalieinspektions dialoggruppe, der driver initiativet Giftfri Förskola. Her arbejder virksomheden for at kravene til leverandører, og især kontrollerne, bliver skærpet.
– Alle som tilbyder materialer, legetøj og møbler til skole og daginstitutioner har et ansvar. Som Nordens største leverandør føler vi et stort ansvar for, at produktionen skal være bæredygtig og produkterne sikre, siger Annika Thomasson, som er produktchef i Lekolar.
At virksomhedens bedst sælgende opbevaringsserie Kubus nu er godkendt til Svanemærkning er endnu et bevis på, at virksomhedens mangeårige miljø- og bæredygtighedsstrategi er vellykket.
Midt i de mindstes hverdag
– Det føles ekstragodt at lykkes med at svanemærke en så stor og populær møbelserie. Kubus står for trygge og sikre produkter, der står midt i de allermindstes hverdag, siger Annika Thomasson.
At svanemærke et produkt er en lang og grundig proces, hvor alle stoffer og materialer skal kontrolleres og vurderes. Der bliver set på hele processen – anvendelse, produktion og recirkulering. Alt skal være testet og dokumenteret for at blive godkendt.
– Svanemærkningen gør det nemt for kunderne at træffe fornuftige og sikre valg ud fra et bæredygtigt perspektiv. De kan stole på at kvaliteten er høj og materialerne lever både op til skrappe miljø- og kemikaliekrav.
Giftfrit, trygt og sikkert
Mærkningen sikrer, at en lang række miljø- og/eller sundhedsskadelige kemikalier ikke er anvendt ved fremstilling af de svanemærkede møbler, fx fluorstoffer, ftalater og tungmetaller. Men også at sikkerheden er høj for dem, som arbejder i produktionen.
– Den høje kvalitet på såvel håndværk som materiale er ikke mindst vigtig. Møbler som holder længe bidrager selvfølgelig til et mere bæredygtigt samfund, afslutter Annika Thomasson.
Kontaktpersoner
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte den danske markedschef Tina Salbæk på telefon 20 28 95 44 eller mail tina.salbaek@lekolar.dk
Du kan læse mere om Lekolars arbejde med miljø og mennesker i vores bæredygtighedsrapport.
Om Lekolar:
Lekolar er en nordisk virksomhed, der udvikler og indretter lærende miljøer. Den danske afdeling er beliggende i Glostrup. Virksomheden beskæftiger ca. 370 medarbejdere og er nordens førende leverandør af møbler, inventar, legepladsudstyr, legetøj samt hobby- og beskæftigelsesmaterialer til skoler og daginstitutioner.
Du skal have et kundenummer eller enten et EAN-nummer eller et CVR-nummer for at handle hos os.
Skriv din e-mailadresse for at få tilsendt et nyt password.