Det er ikke kun i Danmark, at programmering nu skrives ind i læreplanen. Det er også sket i størstedelen af EU-landene, og det er der flere årsager til. Digital teknik udgør en stor del af samfundet i dag, og vi møder computere over alt i vores hverdag. Grundlæggende programmeringsfærdigheder er nødvendige for at forstå, hvordan samfundet fungerer, og de bliver også et krav inden for flere og flere erhvervsområder.
Men der er også andre grunde til at arbejde med programmering. De fleste af de lande, hvor programmering i dag er en del af læreplanen, fremhæver, at det træner problemløsning og logisk tænkning. Det er vigtige evner, som kan bruges på mange områder.
Daginstitutioner og skoler skal forberede børn og unge på det samfund, de skal leve i som voksne. Det samfund kommer i endnu større udstrækning end i dag til at bygge på digital teknik, og derfor er digitale kompetencer såsom programmering vigtige.
"Stk. 3. I faget teknologiforståelse opnår eleverne faglige kompetencer til at forstå digitale teknologiers muligheder og digitale artefakters konsekvenser med henblik på at styrke elevernes forudsætninger for at forstå, skabe og agere meningsfuldt i et samfund hvor digitale teknologier og digitale artefakter i stigende omfang er katalysatorer for forandringer." (Kilde: Emu.dk).